Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i ;216
kult och konst.
Levetid skal 9 Aargange af disse nAbendmusikem være trykte. men
Exemplarer deraf har ikke været til at finde. — Paa fornævnte Sted er
ogsaa i et særligt Bind offentliggjort Instrumentalværker af B., særlig
11 Triosonater, der oprindeligt blev udgivet i Hamburg 1694—96.
n.
Medens det saaledes kan have sin Vanskelighed at fastslaa
Karakteren og Indretningen af Musiken til Buxtehudes Koncerter.
kan man dog ud fra de bevarede trykte Texter til adskillige
Abend-musiken danne sig et Billede af dem. Den anselige, pragtfulde
Marie-kirke, der var saa vel forsynet med alt, hvad der paa Forhaand
kunde sætte Tilhørerne i Stemning, maatte afgive den gunstigste
Skueplads for det hele. Virksom kunstnerisk Hjælp dertil fik
Buxte-hude af sin Svoger, Kirkens Kantor, Samuel Franck, og Lübecks
talrige Stadsmusikantere var pligtige at assistere. Tager vi et
Exempel fra Aaret 1678, opførtes der da en Abendmusik med Navnet
»Lammets Bryllup». Hovedthemaet er hentet fra Evangeliet om de
10 Jomfruer. Det anvendes dels i Prosastrofer, dels i fri Omdigtning
(Buxtehude var noget af en Poet, og overraskede gerne sine Venner
med smukke Æresvers), med indstroede Skriftsteder og Salmevers.
Kristus, Englene, Kirken, de Onde o. s. v. optræder som Personer,
og det hele tager sig ud som et Dramma per musica, blot at der
ikke ageres.
At disse Abendmusiken gjorde varig Lykke, skønnes deraf, at
de fortsættes længe efter B:s Død og udvikles til stadig større Former.
Vor danske Kunzens fortræffelige Bedstefader, johan poul kunzen,
der døde 1757 som Organist ved Mariekirken, var saaledes en ivrig
Befordrer af dem.
Tyngdepunktet i Buxtehudes Produktion ligger imidlertid ikke
i hans vokale Arbejder, men i hans Orgelkompositioner. Spitta
sam-lede og udgav i Halvfjerdserne to anselige Bind af dem, og fra
den Tid har de stadigt staaet paa de betydeligste udenlandske
Orgelspilleres Program. En 2. Udgave har Seiffert for nylig
be-sørget. Blandt Buxtehudes Fortolkere maa især fremhæves den
imposante franske Orgelvirtuos og Komponist, felix Alexandre
Guii.mant (f. 1837) og den energiske unge Tysker Karl Straube,
Organist ved Thomaskirken i Leipzig. Begge har de tillige udgivet
enkelte af Buxtehudes Orgelkompositioner i Arrangementer til
möderne Koncertbrug; særlig Straubes Samling 3 Al te Meister giver
tre af B:s ypperste hidhørende Arbejder. (Hos os har især Gustav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
