Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Retsopfatninger blandt finnene av sorenskriver Erik Solem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Vi:
Et nomadiserende folk har vanskelig for at slutte sig
sammen til samfund med et ordnet styre. Ganske særlig
gjælder dette fjeldfinnene som trænger at fare over store
vidder for at finde næring for sine dyr.
En undersøkelse av deres sprog viser da ogsaa at alle
de begreper som hører til et lovordnet samfund, er laant
fra grannefolkene.
I de norske sagaer har vi rigtignok en del beret-
ninger om «Finnekonger», men skjønt disse beretninger
delvis findes i forøvrig troværdige historiske sagaer, be-
ror de ganske sikkert paa misopfatninger. Det er gjerne
fremmede sagn som av nordmændene er tilpasset paa
beretningene om finnene”.
Fjeldfinnene har dog fra gammel tid hat en større
sammenslutning end familien. Det er bylaget -— sida.
Det er vistnok en ældgammel ordning.
Nu er forholdet det at to eller flere fjeldfinnfamilier
slaar sig sammen og driver renvogtningen sammen. Ofte
er de finnfamilier som hører til samme by, i slegt med
hinanden, men det er langt fra altid tilfældet. Som
regel har hver familie sit telt, men renene gaar sammen,
og bevogtningsarbeidet utføres i fællesskap. Men bortset
fra det, er der ikke noget økonomisk fællesskap nu for
tiden. I tidligere tider, da fjeldfinnene i større utstræk-
ning end nu drev jagt, synes det, efter oplysninger som
Isak Fellman har git, at ha været slik at alle byfæller
hadde ret til andel i det jagtutbyte den enkelte fik”.
Én nøiagtigere undersøkelse av disse forhold vil gi
oplysning om der tidligere inden bylaget har været fælles
økonomiske interesser. Der er meget som tyder paa at
det har været tilfældet, i ethvert fald blandt de svenske
lapper. Og det skulde tyde paa at man her har hat et
. videre husfællesskap end den enkelte familie.
Inden hvert bylag blir der valgt en byhusbond —
sed. Han har den avgjørende stemme, men de enkelte
TI Amund Helland: «Topografisk-statistisk beskrivelse over
Finmarkens amt», Kria. 1906, II, s. 586, har Moltke Moe git en
interessant fremstilling av dette forhold.
? «Handlingar och Uppsatser», III, s. LXV,
3 — Kulturværdier hos Norges finner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
