Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En finsk kristendomstype av pastor Jens Otterbech
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
vore indre følelser lov til at ytre sig. Vi betragtes der-
for ofte av vore naboer som stive og utilgjængelige. Men
vi behøver ikke at gaa længer end til Danmark for at
finde et gemytlig, aapent folkefærd, i Frankrike er de liv-
lige, og i Italien og Spanien løper følelsene ofte av med
folket. De lærde skjelner i vor tid mellem 2? lag i vort
sjæleliv: det bevisste og det underbevisste, og grænsen
mellem disse 2 lag er ikke like sterk hos alle. Hos fin-
nene maa den antages at være svak. Derfor hensættes
de saa let i ekstase, blir henrykte. Det som hos vore
vakte ytrer sig i graat, knæling, varme vidnesbyrd, det
overvælder finnene, saa at de mister dagbevisstheten
og blir som mennesker der gaar og taler i søvne. De
styres ikke da længer av viljen, men av følelsene. Ved
brutalt at gripe ind kan man vække dem. Men det
retteste og kjærligste er nok at la det ha sin tid og hjælpe
dem bedst mulig til sund sjælevirksomhet.
Likkatusak optræder særlig hos dem som ikke er naaet
videre langt i kristelig modenhet, hos de nyvakte og
hos dem som ikke lar Gud faa hellige helt igjennem
baade aand og sjæl og legeme. Disse voldsomme legems-
bevægelser med skrik og graat og skjælving tyder nok
paa at hjertets skjulte menneske endnu ikke er prydet
med den sagtmodige og stille aand som er meget koste-
lig for Gud (1 Pet. 3,4). Den ytre oprørthet tyder
paa et indre sjælens oprør. Naar dette blir
stille ved en fordypelse i Guds samfund gjennem bøn-
nen og ordet, saa svinder likkatusak og gir plads for
et hellig, fredsælt liv. Læstadianernes store skade er at
de bruker for litet Guds ord og bøn, og da de kun til
enkelte tider av aaret naar frem til opbyggelsene, saa
blir deres kristenliv bestaaende av lange døde tider, kun
avbrutt et par ganger om aaret av likkatus’s rensende,
men ogsaa sønderrivende stormveir.
Mig bekjendt har ingen læstadiansk prædikant likka-
tus, og dette tør hænge sammen med at prædikantene
mere bruker ordet og bønnen, og oftere træffer sammen
med kristne brødre, saa at de forfriskende kilder fra Gud
stadig rinder ind over deres sjæleliv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
