Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En finsk kristendomstype av pastor Jens Otterbech
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DT7
og fik tilsagt forladelse, og spottet det saa efterpaa. Han
læste saa bibelen en uke, og gik paa møtet for at gjen-
drive lærerne.
Men jo mere Rautio hørte paa, des mindre sikker blev
han paa at læstadianerne lærte falsk. Og tilslut begyndte
han at studse paa om det ikke var ganske sandt.
Og da prædikanten hadde nævnt det ord: «for den
som forarger en av de smaa som tror paa Jesus, ham
var det bedre at der var hængt en kværnsten om hans
hals og han var sænket i havets dyp» — da vendte han
sig til Rautio og sa: «Tror du det er ret?» «Ja,» sa han,
«det er ret.» Han begyndte at bli urolig, alle hans synder
mot de smaa vokset frem for ham. Det brændte som
ild i ham. Han ønsket at nogen vilde tale til ham. Men
de kristne drog til en anden by, og han gik hjem. Men
der blev ingen ro. Nøden vokste. Han prøvet at finde
et Guds ord. Men han fandt intet. Han maatte finde
de kristne. Og han drog avsted i mørke natten. Da han
kom frem, sov de kristne, men han vækket dem. De
maatte hjælpe ham. Han spurte om der var naade for
en slik. De forsikret ham alle om naaden i Kristus. Men
først kunde han ikke tro. Men da de fortalte ham om
de 3000 paa pinsedag, om fangevogteren i Filippi, som
saa snart fik Guds hjælp, saa fik han tro forladelsen i
Jesu blod, og at Gud talte til ham gjennem disse kristne.
Og han kjendte en himmelsk fred i sin sjæl.
Men da først ilden var tændt, lot Rautio sig ikke
mere stanse. Tre uker efter drog han selv ut som for-
kynder, taalte spot og haan og holdt ut i 50 aar, og drog
mange med sig til Gud. *
Denne Rautios vækkelse er typisk, og paa den maate
er de vundne mange av de mere kjendte prædikanter,
som: Hans Å. Hellander, Oluf Koskamo, Erik Jonsen, Chr.
= Hølmgren, Chr. Olausen — fra Norge, og Lars Gustaf
Larsson, Raatamaa o. fl. — fra Sverige.
Merkelig nok er der én av deres prædikanter som
ikke er vundet paa denne maate, og det er August
Lundberg. Han kom fra det sydlige Sverige i 1885,
og har ikke gjennemgaat nogen læstadiansk vækkelse,
) Edqvist: cp. a. s.», s. 95 fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
