Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Materialer og Værktøi - 10. Blyanter - 11. Røde Blyanter, Rødkridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 4. Anlægsbræt,
10. Blyanter.
Blyanterne har sit Navn fra den oprindelige Skik at skrive med
smaa støbte Blystænger paa Pergament. Graphiten, mineralsk Kulstof,
forekommer i særlig Godhed i Sibirien og England. Feilfri Graphit
lader sig skjære i Stænger, der, indfattede i Træ, gaar under Navn af
«engelske Blyanter». Den nyere Blyantfabrikation har imidlertid valgt
en anden Fremgangsmaade. Graphit og plastisk Ler bliver paa det
fineste malet, slemmet og bearbeidet til en ensartet, plastisk Masse.
Denne støbes i prismatiske eller cylindriske smaa Stænger, der udglødes
i Kulstøv og derefter anbringes i Hylser med Klemmeindretning eller
limes ind i runde eller kantede Træstave (almindelige Blyanter).
Bekjendte Blyantfabrikanter er A. W. Faber i Nurnberg, Hardmuth
i Wien, Grossberger og Kurz og andre. Vi anbefaler Blyanter af
Cedertræ i Naturfarve med cirkelrundt Tversnit og de sexkantede med
gulbrun, gjennemsigtig Lakering. Udmærkede, men dyre er Blyanter
af sibirisk Graphit, Mine Albert.
Blyantens Haardhedsgrad er sammen med Firmaets Navn trykket
paa den i Nummere eller Bogstaver. Nummerne 1 til 5 gaar fra den
blødeste til den haardeste Kvalitet. Glat Papir kræver bløde Blyanter,
kornet Papir haardere.
11. Røde Blyanter, Rødkridt.
De til Skitser og Haandtegninger ofte benyttede røde Blyanter
(ikke at forvexle med de zinnoberrøde Kontorblyanter) eller Rødkridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
