Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Materialer og Værktøi - 34. Bladguld og Bladforgyldning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Stykker bruges i Regelen en Forgylderkniv, et spartelformet
Instrument af tyndt Staal, med Æg paa begge Sider og afrundet Spids.
Æggene er ikke skarpe, men har glat polerede Kanter, forat For-
gylderpuden ikke skal skjæres itu. Denne Kniv maa bestandig holdes
blank og ren, ikke blive rustet eller fedtet, og Klingen maa derfor ikke
berøres med Fingrene. Med Forgylderkniven bliver nu med Anven-
delse af al mulig Forsigtighed Bladene tagne ud af Bogen og lagt paa
Forgylderpuden, et omtrent 22 til 35 cm. stort, firkantet Bræt,
overstoppet med Hestehaar og betrukket med Kalveskind. Dette
vender Kjødsiden op, er afslebet med Pimpsten og bliver hver Gang,
før det bruges, behandlet med Kridt eller Rødkridt, forat Guldet ikke
skal sætte sig fast. Fra Puden tages Guldbladene op med en stor,
bred Pensel med faa, lange Haar. Forinden trækker man den gjerne
gjennem Haaret, forat den skal tage en liden Smule Fedt til sig,
og Guldet saaledes sidde bedre fast. Store Stykker Bladguld kan
ogsaa overføres med Forgylderkniven eller den saakaldte Tampon,
et firkantet Bræt med Haandtag og paa Undersiden overtrukket med
Klæde. Tilat trykke Guldet jevnt ned paa Gjenstanden med bruges en
tyk, rund Ilderpensel, eller man blæser det ned paa fra oven af. Det
Guld, der siden bliver tilovers, stryges bort med en lignende Pensel
eller tages af med lidt Bomuld eller Vat.
Gjælder det Forgyldning af Træ- eller Læderstykker, f. Ex. Bag-
grunde i Malerier og drevne Arbeider, saa gaaes først de Steder, der
skal forgyldes, en eller, om det kræves, flere Gange over med Schellzk-
fernis og tilsidst ganske let med Mixtion eller Guldgrund. Naar
dette sidste Overtræk er næsten tørt og endnu kun netop saavidt klæ-
ber, bliver Guldet lagt paa og trykket fast. Oliemalerier indmales
først efterat Baggrunden er forgyldt; i modsat Fald maa Billedet være
ganske tørt, da Guldet ellers sætter sig fast i Farven. Denne For-
gyldning er mat.
Ved bogbindermæssig Forgyldning paa Læder, Papir, Pergament,
Kaliko, Silke etc. maa der skjelnes mellem Haandforgyldning og Presse-
forgyldning, af hvilke der for os kun kan være Tale om den første, til
Dækning f. Ex. af Fugerne ved Læderindlægning. Hertil bruges egne
Messing-Værktøi paa lange Skafter med Træ-Haandtag, saasom Bue-
og Liniesatser, det vil sige systematisk ordnede Stykker af Linier
og Buer i forskjellig Tykkelse og Længde, endvidere Stempler med
ret Flade og Mønstre til Hjørne- og Midtstykker, Fileter, det
vil sige Stempler med krum Flade og Gjentagelsesmønstre, Ruller
med samme Slags Mønstre, Bogstav-Typer etc. Disse Værktøi op-
varmes til den rette Temperatur og trykkes varme paa Guldet. For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
