Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. De forskjellige Dilettantarbeider - 4. Maleri paa Silke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
dels, saa at Tøiet bliver staaende som naturlig Baggrund. De Motiver,
der passer bedst til Vifter, er naturalistiske Dekorationer; Blomster,
Fugle, Sommerfugle etc., ogsaa figurale Sager som Hyrdescener og
Lignende anbefales gjerne. Mindre heldig er den rene Ornamentik.
Heller ikke Bogstaver passer godt, da heller større Monogrammer,
letbehandlede heraldiske Ting og Lignende.
Den heldigste Form er Bladviften med sin glatte Flade, der fæstet
til et sirligt Skaft og kantet med Kniplinger eller Dun virker saa be-
hagelig, at dens forholdsvis ringe Udbredelse er høist paafaldende.
Den langt overveiende Form, Klapviften, frembyder rigtignok et stort
Fig. 26. Tegning af A. Wagen.
Felt til Bemaling, men til Gjengjæld har netop denne uundgaaelige
Sammenklapning ubetinget sine Ulemper for Maleriet, og det baade i
praktisk og æsthetisk Henseende. Lamelviften og Faneviften kommer
neppe i Betragtning.
Naar Silkemaleriet skal benyttes til Indfælding i Bog- og Album-
bind, kan ogsaa Bogstaver og strengere Ornamentik godt komme til
Anvendelse.
Det er at anbefale at lægge en let Stop under saadanne Indfæl-
dinger, saa at de kommer til at vise sig som en svagt buet Flade, men
det maa besørges af en duelig Bogbinder eller Kartonagearbeider.
At fernisere Silkemalerier er der ingen Mening i, da de neppe
trænger til nogen yderligere Fixering, og det jo overhovedet ikke er
nogen Mening i at lakere Aquarelmalerier. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
