Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. De forskjellige Dilettantarbeider - 15. Indlægningsarbeider (Intarsia)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
træ, Mahogni, Løn og Kristtorn; til brede Flader og Baggrunde, hvis de
ikke skal være mørke, egner sig mønstrede eller flammede Træsorter,
saasom Fugleøie-Ahorn, Amboina, Thuya og Oliven.
Elfenben, Perlemoder og Metaller virker i store Flader skrigende
og haardt og passer derfor bedst til Smaating. Enkeltvis (til Skrift-
plader, Vaaben og Kartouscher) eller mere tilfældig (paa Figurer,
Fugle og Sommerfugle) kan ogsaa større Stykker anbringes.
Som Regel skal Intarsien vedblive at være et Fladeornament, men
det udelukker jo ikke, at enkelte Partier leilighedsvis skygges. Her-
til bruges forskjellige Methoder. Skrafferinger indtegnes saaledes med
en Helvedesstensopløsning. Er der kun Tale om faa Linier, gaar det
ogsaa an at ridse dem ind med Gravstikker og bagefter fylde dem ud
med Limkit. En jevn Aftoning opnaaes ved Svidning i Sand. Sanden
ophedes stærkt i en Jernkasse, om muligt ujevnt, i Bunden af Kassen
mere, oventil mindre. De Stykker, som skal skygges, bliver (naturlig-
vis før Indlægningen) stukne ned i Sanden, indtil de er svedne brun-
agtige. En anden Maade er Svidning med Lodderør og en Spiritus-
eller Gasflamme. Simplest og mest at anbefale er det imidlertid at
bruge Træbrændingen (se denne Artikel. Ved at forbinde Intarsien
med Træbrændingen kan der opnaaes overordentlig virkningsfulde
Arbeider, der næsten faar Karakteren af Malerier, naar forskjelligfarvede
Træsorter anvendes til Indlægningsarbeidet. Træbrændingen kommer
til Anvendelse paa det færdige Arbeide.
Elfenben, Perlemoder og Metaller kan derimod afskygges ved
Gravering eller Ætsning (se disse Artikler). Ætsningen maa selvfølge-
lig gaa forud for Indlægningen.
Hvad Mønsterne betræffer, saa bør man holde sig til gode, gamle
Forbilleder. Som enhver Teknik har ogsaa Intarsiåarbeidet udviklet
sin egen Stil, der især viser sig til sin Fordel i den italienske og
tydske Renaissances Mesterværker. Den første anvender med For-
kjærlighed det organiske Planteornament og griber ofte til tre og flere
Farver. Meningen er nu forresten ikke, at disse Forbilleder ligefrem
skal efterlignes, men ved Udkastet kan man der hente værdifulde Mo-
tiver og Støttepunkter, og de fører, særlig hvad Bladsnittet angaar,
paa den rette Vei.
Af herhenhørende Publikationer kan anføres:
V. Teirich, Ornamente aus der Bluthezeit der italienischen Renais-
sance. Wien.
M. Meurer, Italienische Flachornamente aus der Zeit der Renais-
sance. Karlsruhe.
W. Bode, Das Chorgestihl des Pantaleone de Marchis. Berlin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
