Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. De forskjellige Dilettantarbeider - 18. Læderplastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Arbeidet er, at den rette Linie nøiagtig følges, og det læres ved Øvelse.
Læderet skal skjæres igjennem til Halvdelen af sin Tykkelse. Skjæres
.der for dybt, taber Arbeidet i Varighed, er Snittet for grundt, lider
+ Virkningen siden derunder. Skjæringen udføres paa et glat Underlag af
- haardt Træ eller en sleben Stenplade (en udslidt Lithografsten eller Lig-
nende). Et Underlag af Sten har den Fordel, at der høres mindre Larm
af Hammerslagene ved Nedslagningen og Punsningen. Bruger man en
smal Kniv med bred Ryg, saa kan Snitlinierne med det samme gjøres
videre og bredere, hvilket forresten ogsaa kan udføres som særskilt
Arbeide med Modellerjernet. (Fig. 97, b).
Naar Indskjæringen er færdig, vædes Læderet med en Svamp,
forat det kan faa en vis Blødhed og Plasticitet, hvad der under Ar-
beidet maa gjentages saa ofte, som det viser sig nødvendigt. Den Side
af Snitlinien, der vender ud fra Ornamentet eller Fremstillingen og
altsaa hører til Grunden, trykkes med Modellerjernet kraftig ned langs
med Omridset, hvorved Ornamentiken træder frem og kommer høiere op.
Hvis Modellerjernet ikke rækker til, ved større Flader og tykt Læder, maa
Nedtrykningen foretages med særskilte Nedslagsjern (Fig. 97, c) og en
Hammer (Fig. 97, d). Ogsaa dette Arbeide kræver Øvelse, hvis Fladen
skal vise sig jevnt nedtrykket. Det er godt at have to Slagjern, et med
firkantet og et med rund Ende, for bekvemt at kunne følge baade de
lige og de krumme Omrids. Paa trange Steder, hvor man ikke kan
komme til, tages atter Modellerjernet tilhjælp. Med dette foregaar
ogsaa den videre Glatning og Udjevning ved at føre det efter Bredden.
Den egentlige Modellering inden Ornamentet eller Fremstillingen
udføres ligeledes med Modellerjernet. Til skarpe Modelleringer, Linier
og Streger bruges den spidse Ende, til bredere Modelleringer den
butte, skeformede. Vil man for at opnaa et bedre Udseende og
stærkere Modsætning behandle Grunden videre, saa benyttes hertil
Punser.
Punsningen udføres med Punsjernet og en Hammer. Skal Grunden
bare gjøres ru, bruger man et Punsjern med kornet Ende (Fig. 97, €).
Skal der fremstilles en saakaldt Perlegrund, der tager sig meget
godt ud og gjerne bruges, saa maa Perlepunsen anvendes, der i En-
den er kugleformig udhulet (Fig. 97, f). Da større Arbeider kræver en
grovere, smaa en finere Perlegrund, saa trænger man til flere saadanne
Punser, idetmindste to Størrelser. Hovedsagen er her Perlernes rette
Fordeling, det vil sige den Maade, hvorpaa de slutter sig til hverandre.
Bedst Virkning opnaaes ved en jevn, men alligevel vilkaarlig, ikke
strengt geometrisk ordnet Fordeling. Dette opnaaes lettest ved at
begynde langs Omridsene, sætte den anden Rad ved Siden af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
