Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. De forskjellige Dilettantarbeider - 21. Støbearbeidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
varmede Stof og mætte den dermed. Gibsen maa i saa Fald være
absolut tør og ordentlig varm, da Stearinen ellers afkjøles og danner
et Lag omkring Gibsen. Et andet Middel er Overstrygning med
Schellakfernis, og det simpleste er Overpensling eller Indgnidning med
fint Grisefedt eller med Olivenolie. Gibsmagerne bruger gjerne, for
hver Gang Formen bruges, at skylle den ordentlig ud nogle Gange i
Sæbevand (venetiansk Sæbe). Sæbevandet maa ikke være for stærkt,
da Afstøbningen ellers med Tiden gulner. Dette bliver ogsaa gjerne
Tilfældet, naar der bruges for meget Olie. Sættes Formen ind med
Schellak, maa den alligevel olies for hver Gang, omend mindre. Man
kan forresten ogsaa hjælpe sig med at gjøre Formen grundig vaad
ved at lægge den i Vand, til den har suget sig ganske fuld. Nu faar
den færdige Form igjen sin Kant, og den egentlige Støbning udføres
som oven forklaret. Vil man tage flere Afstøbninger, saa maa Formen
for hver Gang indgnides eller overpensles. Disse Overtræk maa
imidlertid ikke gjøres saa tykke, at Formen eller Afstøbningen taber
noget af sin Skarphed. Det kommer med Øvelsen.
Skal Afstøbningerne have Hemper til at hænge dem i, saa an-
bringer man paa det rette Sted i Gibsen, medens den endnu er blød,
et bøiet Stykke Metaltraad. Staaltraad giver Rustflekker i Gibsen,
hvorfor man heller bør tage udglødet Messingtraad eller Zinktraad.
Til smaa Afstøbninger er ogsaa en indlagt Snor nok.
Den færdige Afstøbning (vaad eller tør) befrier man med en skarp
Kniv for overflødige Kanter, Støberænder og andet, som ikke hører til.
Vil man skaffe sig en egen Kniv til at skjære Gibsen med, saa bør den
helst have en til Siden bøiet Spids (Fig. r11). Ogsaa et Stykke Fiske-
skind eller Glaspapir lader sig med Fordel anvende til Udbedringer, lige-
saa Reparer- og Skavjern med fintandet Æg (Fig. 112). File duer
ikke, da Skjærene strax fyldes med Gibs, og Filen saa ikke tager mere.
Vil man istedetfor en Medalje afforme en Gibsafstøbning, saa maa
denne først gjøres ren og derpaa indgnides, overstryges eller over-
pensles som ovenfor angivet. Da rene Originaler herved mister sin
hvide Farve og sin Friskhed, saa erstattes de netop af en god Af-
støbning. Den, som ikke er sikker i sin Sag, bør heller opgive at
afforme laante Originaler.
Paa samme Maade gaaes frem ved Afformning af Gjenstande af
andet Stof. Hvad der ikke har underskaarne Partier, saaledes f. Ex.
alt, hvad der er præget og stanset, kan afformes paa ovennævnte
Maade.
Hvor der imidlertid forekommer Underskjæringer, som f. Ex. ofte
ved udskaarne Træ- og Elfenbenssager, der maa støbes med Lim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
