Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. De forskjellige Dilettantarbeider - 23. Ætsning paa Metal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
tillader Opnaaelsen af forbausende Resultater, men paa den anden
Side kræver vidtløftige Apparater, alskens Materialer samt bestemte
kemiske og fysikalske Kundskaber, som man ikke kan vente at
finde hos Dilettanter, saa vil den følgende
Udvikling indskrænke sig til nogle faa let
forstaaelige og let udførlige Opgaver. Den,
der vil gjøre sig bekjendt med Ætse-
tekniken i videre Omfang, bør anskaffe sig
følgende Værk:
H. Schuberth, Das Atzen der
Metalle fir kunstgewerbliche Zwecke.
Wien, A. Hartleben 1888.
Baade for Udseendets og Udførelsens
Å
Å
ND
nd
R
VÆRE
| E Vedkommende kommer to forskjellige
% Fremgangsmaader i Betragtning, nemlig:
= 1. Høideætsning, 2. Dybdeætsning.
5 Ved Høideætsningen bliver Tegningen eller
g Mønsteret staaende i samme Høide som
Å Metallets oprindelige Overflade, medens
< Bunden, Baggrundén, fordybes eller ætses
Eg mat. Ved Dybdeætsningen derimod for-
g dybes Tegningen, medens Grunden dannes
af Metallets Overflade, hvori Tegningen
2. eller Mønsteret altsaa indætses. |
å Høideætsningen har saaledes i Almin-
Å delighed Fladeornamentikens Karakter (ig
og
Intarsier og skablonerede Malerier. Dybde-
ætsningen derimod bærer mere Præget af en
Pennetegning, en Gravering eller Radering. -
Fig. 118 og 119 tydeliggjør dette. Fig. 118
viser en Høideætsning, Fig. 119 en Dybde-
ætsning. Paa gamle Vaaben og Rustnin-
ger forekommer begge Arter, men dog
især Høideætsningen. Af Dybdeætsningen
LG lader sig tage Aftryk paa Papir som ved
SØ Kobberstik. Albrecht Direr, Hans Burgk-
mair, Jost Amman og andre af Renaissan-
gangsmaade.
Den forudgaaende Behandling af Metallet er ens ved begge Frem-
cens Kunstnere har i sine Arbeider tildels benyttet sig af denne Frem-
gangsmaader. Det Metal, man vil bruge, maa paa den Flade, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
