Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. De forskjellige Dilettantarbeider - 23. Ætsning paa Metal - A. Høideætsningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
efter med en Radernaal og blæser bort eller med en Pensel eller
Pennefjær fjerner det, som bliver igjen af Dæklakken. Da denne
Beskjæftigelse er behageligere end selve Paamalingen, saa bør man
væsentlig rette sin Opmærksomhed paa Udbedringen. Med Rader-
naalen kan man ogsaa indenfor det paamalede Mønsters Linier kradse
ud, f. Ex. Bladribber, der da efter Ætsningen kommer til at ligge
dybt. (Fig. 120).
De Dele af Gjenstanden, der ikke skal have nogen Forsiring, f. Ex.
Bagsiden af en Tallerken eller det indre af et Bæger, overmales helt
med Dæklak, hvis man ikke for lettere at faa det af heller vil bruge
en Schellakopløsning i Alkohol (sammenlign Recepten for Snedker-
politur i følgende Afsnit).
Istedetfor Asphaltdæklak eller Ætsegrunddæklak kan man ogsaa
anvende det til Autografering sædvanlig benyttede kemiske Blæk
eller Tusch, forudsat at det paalægges tykt nok. Saadant Tusch og
Blæk faaes i Papirforretninger og hos enhver Lithograf. Dets væsent-
ligste Bestanddele er en Blanding af Voks, Sæbe, Schellak, Talg og en
eller anden Farvetilsætning, og det angribes saaledes ikke af Ætsemidlerne.
Det brune Overtryksblæk til Skrivning er lidet brugbart, bedre er det
at rive fast autografisk Blæk tørt i en varm Tuschskaal og med
Fingeren røre det sammen med et Par Draaber autografisk Blæk til en
tyk Vædske. Hermed kan man nu godt optegne eller paamale Møn-
steret. Hovedfordelen ved dette Materiale ligger imidlertid i en anden
Retning. Man kan nemlig med autografisk Tusch udføre vedkommende
Tegning paa Papir og trække den af paa Metallet (sammenlign første
Afsnit, Artikel 37). I dette Øiemed maa Metallets Overflade først gjøres
lidt ujevn, hvad der opnaaes ved flere Gange at dyppe det ned i stærkt
fortyndet Salpetersyre (1 Del Salpetersyre, 50 Dele Vand). Tegningens
Overførelse paa Metalpladen overlades helst til en øvet Lithograf, der
ogsaa har den dertil nødvendige Presse og er istand til ved fortsat Indvals-
ning med Lithograffarve at forstærke Tegningen paa Metallet og give
den større Modstandskraft mod Ætsemidlet. Litografen er desuden
istand til at levere saa mange Aftryk, det skal være, paa Metal efter
den engang paa Papir udførte Tegning. Hvad der her er sagt, gjælder
selvfølgelig kun for flade Plader og ikke for runde Gjenstande. Disse
maa behandles efter den først beskrevne Fremgangsmaade. Til alle
Forsøg er overhovedet Blik og Plader at anbefale, da hele Fremgangs-
maaden her er simplest.
Inden man nu gaar over til den egentlige Ætsning, maa Gjen-
standen opvarmes svagt, uden at dog Ætsegrunden smelter eller løber
ud. Opvarmningen har til Hensigt at bringe de Steder igjen i Orden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
