Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. De forskjellige Dilettantarbeider - 23. Ætsning paa Metal - B. Dybdeætsningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
komplexer kan udraderes. Fine Linieornamenter, Pennetegninger, kraf-
tige Træsnit og Kobberstik kan bruges som Forbilleder.
Medens ved Høideætsningen kun enkelte Steder af Metaloverfladen
males over med Dæklak, bliver her hele Overfladen jevnt dækket, og
Linierne raderet gjennem dette Lag ned i Metallet. Egentlig behøver
Metallet selv ikke at ripes, da det er nok, naar Dæklakken fuldstændig
fjernes med Stikkelen. Den Plade, der skal benyttes (runde Gjenstande
kan der ved Dybdeætsningen næsten ikke være Tale om), maa være
fuldstændig jevn og glat, hvad man opnaar ved Slibning og Polering,
hvis Pladen ikke i Forveien besidder disse Egenskaber. Den renses
paa ovenanførte Maade for muligt Fedt og Oxyd.
Den rensede og tørrede Plade opvarmes jevnt, hvorefter man saa
jevnt som muligt stryger den flydende Dæklak paa med en Pensel.
En anden Fremgangsmaade er følgende: Af et Stykke Pap, saa stort
som Bunden paa et Ølglas, lidt Vat og et Stykke Silketøi laver man
sig en saakaldt Tampon ved at trække Silketøiet over Vatten, der
lægges paa Papskiven, og binde det stramt fast paa Bagsiden. Herved
faar man en halv Bold, hvormed man tørt banker over den varme
Plade, der er oversmurt med Ætsegrunden. Vatten opsuger den over-
fiødige Ætsegrund, og paa denne Maade kan man da faa en ganske
tynd, jevnt fordelt Ætsegrund, hvorved Arbeidet i høi Grad lettes.
For varm maa Pladen ikke være, da Dæklakken ellers svies og mister
sin Hovedegenskab. En rigtig anbragt Dæklak har, naar den er bleven
tør og kold, en glindsende Overflade og lader Metallet skinne igjen-
nem. Den, som under Raderingen generes af denne Transparents, kan
sætte lidt Kjønrøg til Dæklakken eller sværte den paastrøgne Grund.
Til denne Sodning af Ætsegrunden anbefales det at bruge sammen-
bundne Voksstabler, saa man faar 10 å 15 smaa Blus ved Siden af
hinanden. Disse bevæges saa nær Pladen, at de ryger, men de maa
ikke holdes stille noget Sted, da Grunden ellers let svies. Er Grun-
den bleven svid, faar den smaa Sprækker, og da maa Processen be-
gyndes helt forfra igjen.
Tegningens Overførelse sker ved Kalkering, idet man indgnider
Tegningens Bagside med pulveriseret Rødkridt eller et fint hvidt Farve-
pulver, fæster Papiret med Klæbevoks og tegner igjennem med en
haard, spids Blyant eller en Kalkernaal. Her som ved den paafølgende
Radering bruger man Anlægsbrættet som Underlag for Haanden. .
Udgravningen af Dækgrunden foregaar med Radernaale, tynde
i et Træskaft anbragte Staalstænger med Spidser af forskjellig Form.
Foruden runde Naale med but Spids til de finere Linier bruger man
ogsaa Naale med spartel- eller skeformet tilsleben Spids til Udskavning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
