Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. De forskjellige Dilettantarbeider - 23. Ætsning paa Metal - B. Dybdeætsningen - Den videre Behandling af ætsede Gjenstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Den færdig raderede Plade dækker man, hvis det trænges, ogsaa
paa Bagsiden over med Dæklak eller Schellakopløsning, saaledes som
allerede forklaret ved Høideætsningen.
Pladen faar saa en Vokskant, hvis man maa spare paa /Ætse-
midlet; ellers ætser man uden Kant i et fladt Fad efter forud at have
bestrøget Pladens Bagside med Asphaltfernis, da den uden saadan
Beskyttelse ogsaa vilde angribes af Syren.
Ætsemidlerne er de samme som ved Høideætsningen. Er Dybde-
ætsningen naaet langt nok, hælder man Vædsken af, skyller dygtig
med Vand, tørrer og fjerner Dæklakken med Terpentin. Hvis man
ingen Hast har, saa kan man lægge hele Arbeidet i Terpentin, indtil
Lakken løsner af sig selv.
Den videre Behandling af ætsede Gjenstande.
De ætsede Gjenstande trænger for største Delen en videre Be-
handling, enten til Beskyttelse mod Oxydation, det vil sige, mod An-
løbning og mod at blive sorte, eller for at opnaa et vakrere Udseende
og en bedre Virkning.
Saaledes gjør f. Ex. blankt poleret Messing ætset med Jernchlorid
allerede i og for sig en god Virkning, da det polerede Metal staar
vakkert ved Siden af den matte gulbrune, læderfarvet ætsede Del,
uagtet Kontrasten er forholdsvis liden. Man maa imidlertid alligevel
overtrække en saadan Gjenstand for at beskytte den med Schellak-
fernis. Det samme gjælder for andre Metaller.
Bruger man til Lakering istedetfor den almindelige Schellak-
fernis den saakaldte Guldlak, saa faar hvide Metaller en gulagtig
Glands, medens Messingens gule Farve yderligere forstærkes. Man
lakerer i begge Tilfælde med en flad Pensel, efterat Gjenstanden i
Forveien er opvarmet, og tørrer med stærkere Varme. Varmt lakeret
og tørret faar Pladen et glindsende Overtræk, medens koldt paalagt
Fernis bliver mere mat. Koldt paalagt Lak bliver desuden gjerne grynet
og viser sig ofte styg og grumset. For tykt paalagt Lak kan igjen
tages bort med Spiritus. le
Hovedsagen ved Lakeringen er et rigtigt Penselstrøg; ethvert Sted
skal kun gaaes over en Gang, da Ansatsene aldrig kommer til at se
godt ud.
Et andet beskyttende Overtræk faar man ved Opløsning af én
Del hvidt Voks i to Dele Benzin. Dette Overtræk bliver tyndere end
Schellakfernissen. NB. Med Bensin maa man aldrig arbeide ved
Lys, da Dampene kan antændes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
