Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDNING
De videnskabelige Samlinger, som i vore Dage findes i alle
Landes I lovedstæder og større Byer, have gennemgaaende deres
Oprindelse fra de saakaldte Kunstkamre eller Kunst- og
Naturalie-kabinelter, som Fyrster eller lærde Mænd, i Europa Nord for
Alperne, stiftede i det første Hundred Aar efter Reformationen.
De dannede en forvirret Sammenblanding af alle mulige
mærkelige Ting mellem Himmel og Jord, og de Inventarlister og
Kataloger, som endnu findes opbevarede, give en tydelig Forestilling
baade om den Iver, hvormed man med Tidens Begejstring for
Naturen forøgede sine Samlinger og tillige om den Fanden og
Usikkerhed, som kendetegner det naturvidenskabelige Studium i
dels Barneaar, Tiden efter det store aandelige Gennembrud i del
16. Aarhundrede.
Naturen betragtedes i Middelalderen som et Syndens Rige,
et Vrængbillede af det tabte Paradis, et djævelsk Apparat til at
lokke Sjælene i Fordærvelse. Kirken, der havde taget alt
aandeligt Liv i sin Tjeneste, forbod derfor gentagne Gange den syndige
Læsning i de naturvidenskabelige Værker, som Araberne havde
taget i Arv fra «len gra’ske Oldtid, og som nu fra dem fandt Vej
ind i Europa. De, der ikke destomindre lod Mg friste af utidig
Videbegærlighed til at give sig af med Studiet af den store, ube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
