Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDVIDELSEN VED VORMS SAMLING 35
disse Dyrs Sfi’d. Denne bringes i Virksomhed ved Luftdampene, og
Dyrene falde fiildbaarne, snart enkeltvis og snart i Masser ned paa
Jorden. Derom har Vorm mange Vidnesbyrd fra ansete Mænd. Aslak
Hougland, Sorenskriver i Ravnefjord, sejlede i 1651 ud paa Soen,
og pludselig faldt der, til hans og hans Venners store Forbavselse,
lo af disse Dyr ned i Baaden. Da der straks efter opstod et
vældigt Uvejr, var det let at se, hvad de havde varslet om. Samme
Aar sad en Kone i Sogn, Birgitte Hoflund, der var kommen op
efter et langt Sygeleje, uden for sit Hus for at nyde godt af den
rene Luft. Man behøver ikke at skildre hendes Forfærdelse, siger
Vorm, da et af disse Dvr paa en Gang faldt fra den skyfri
Himmel ned i hendes Skød. Hvad der timedes hende, faar man
ikke at vide, men der er ingen Tvivl om, at disse Dyr sendes
som en Plage fra Gud, en Amindelse 0111 at gore Bod og
Poeni-lense. og Vorm meddeler „for Fuldstændigheds Skyld" en hel
Besværgelsesformular imod dem.
Del var i øvrigt den paa visse Omraader saa lidet kritiske
Vorm, der har faaet Æren af al have slaaet en af de ældste og
mest udbredte Fabler ihjel. Rundt omkring i Fyrsters og
fornemme Mænds Kunstkamre fremvistes som noget af det
dvre-bareste og sjaddneste i Naturen de saakaldte „Enhjørningshorn",
indtil 7—8’ lange, ved Roden 3—4 " tykke, snoede
Bendan-nelser. Om den Pris. de holdtes i tidligere, er alt foran fortalt.
Men endnu 1620 bod Venetianerne Kurfyrsten af Saxen 100,000
Kr. for et saadant Horn. Det var ikke biot dets Sjældenhed og
Kuriositet, der gav det en saa høj Værdi, men meget mere de
vidunderlige Egenskaber, man tillagde det. Man troede nemlig,
al di t var en Slags Universahnedicin. Saa godt som alle
Naturkyndige lige fra Aristoteles og ned til Datiden talte om det, men
ingen havde nogen Sinde -et Dyret. Om dets Eksistens kunde
man ikke tvivle: i Mosebøgerne, i Psalmerne og Jobs Bog var
der flere Gange Tale om „Enhjørningens Horn", saa det havde
Bibelens Autoritet for sig. Man tænkte sig det hyppigst som en
vild og fyrig Hest med Hornet midt i Panden, og i denne
Skikkelse er del som Skjoldholder gaaet ind i det engelske Vaaben.
Det er imidlertid ikke Vorm, der forst har givet
„Enhjørnings-hornet" sit rette Navn, men Gerhardus Mercator „ein Matematicus,
1512 in Rureinont geboren, hat in geinen jungen Jahren vor flei-
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
