Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
KUNSTKAMMER -INVENTARIUM
Dagboger, at de have set det og drukket af det, thi der blev
efter gammel Skik tilstaaet adskillige „curieusen Fremdlingen nach
Standes Unterscheid einen guten Trunk Rheinischen Weins".
Ifølge den sidste oldenborgske Greve, Anton Günthers
Testament blev Hornet „als ein Kleinod und ewigwehrendes
Gedächt-niss bey das Haus Oldenburg verordnet". Og da ved Grevens
Død i 1667 hans Land tilfaldt Frederik d. III. blev denne ogsaa
Herre over det sjældne Horn. Men det blev — mærkeligt nok,
naar man tager Kongens Interesse for saadanne Sager i
Betragtning — endnu lang Tid i Oldenborg. Først i 1689, under Frygten
for de fremrykkende Franskmænd blev det tillige med det
oldenborgske Arkiv for Sikkerheds Skyld sendt til Glückstadt og senere
derfra med Post til København.*)
Iveren efter at faa fremmede Kunstnere til at bosætte sig i
Danmark havde været stor under Frederik d. III, men den blev
større under Christian d. V. Det syntes, som om alle Ønsker i
denne Retning skulde blive opfyldte, da de flygtende Kalvinister
cgsaa søgte at nedsætte sig her.
Men denne i saa mange Retninger gavnlige Indvandring blev
ikke af stor Betydning paa Grund af Regeringens afvisende
Holdning over for de i religiøs Henseende afvigende og for
Re-publikanisme mistænkte Kalvinister. Enkelte af de franske
Kunstnere, som sloge Rod her i Landet, som f. Eks. Hofmaleren,
Kammerjunker d’Agar og Emaillemaleren Barbette, der i
Regnskaber gerne benævnes „den liden Fransos", hørte til disse
Flygtninge, og det var vistnok ogsaa Tilfældet med en Del af de
fremmede Kunstnere, som af og til forekomme i Regnskaberne.
En af dem, der nød størst Berømmelse, var Caspar de
Bois-Clair, der først havde været Jesuit, derpaa blev Kalvinist og saa
Lutheraner, for endelig at gaa over til Katholicisnien igen. Han
*) Hr. Arkivraad, Dr. jur. Sello i Oldenborg bur haft den Godhed at
meddele mig følgende Kvittering:
„Dasz der kfinigl. Oldenburgische Archivarius, Hr. v. Asseln, mir das
bekannte Oldenburgische Horn. urnb solehes bey der l’ahrenden Post nach
Kopenhagen zu übersenden. geliefert liabe, solehes wird hiemit bescheiniget.
Gluckstadt, d. 27. May a. 1690.
J. B rey er."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
