Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
uden en rødmen, der gav hendes visne træk et
øiebliks ungdom, at hun ingen drikkevarer havde
i buset. Og det var for sent at hente nogen.
— Også Lise så helt undselig ud.
Benjamin forsikred ilfærdigt, at han slet ikke
var tørstig. Det havde kun været et påfund
af Ole.
nDu kan jo spille lidt for Benjamin!" sa fru
Strand med sin bløde røst — og så, ikke uden
stolthed, hen på det gamle klaver.
Og mens Ole foredrog den ene melodi efter
den anden, både sine egne og andres kom
positioner, og Benjamin og Lise sad lyttende
som idrømme i sommernattens bleke lysskær,
Lise med hånden støttet under kinden, begge
med et udtryk af vemod i de unge, fine an
sigter, — tænkte fru Strand i sit stille sind på
alt, som dette gamle instrument havde været
for hende. De havde delt onde og gode dage
sammen.
Hun havde hjemme hos sine forældre klimpret
på det som ung pige — og havde ført det med
sig til sit nye hjem, da hun gifted sig. Det
var nok hele hendes medgift.
Da hendes mand, den fallerede købmand
døde, og hun sad tilbage med børnene på en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
