Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
var nok til at moderen med et suk opgav sin
stille, tunge beslutning.
For Ole, den eneste søn, kunde moderen og
Lise uden knurren døie alt, hvert savn, hver
ydmygelse . . . Heller fryse og gå på sulte
kur hele vinteren end at Ole skulde ved sin
hjemkomst savne det gamle, kære instrument,
hvor han som liden lyslokket gut havde spillet
med andagt sine første lette étuder
Ja, hvor megen glæde og nytte havde ikke
fru Strand havt af dette velsignede piano! Når
hun i Oles fraværelse udenlands var bedrøvet
og følte sig alene, havde Lise i tusmørket spillet
for hende de stykker, som hun vidste moderen
holdt mest af, og så var tårerne kommet, stille
og uden bitterhed, sorgen havde løst sig op i
mild gråt, i gamle og gode minder
Og nu mat glemte Benjamin, takket være pianoet,
at han egentlig var budt herop på frisk baier
og fintskårne smørrebrød ... Så rørende taksom
som Benjamin sad der, med øinene i stum be
undring fæstet på vennen, der netop improviserte
over nogle gamle norske folkeviser —
Ole slutted — og Benjamin takked ham
mange gange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
