Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Benjamin var foruden broderen den eneste
unge mand, hun kendte. Hun og moderen
levte så stille som to nonner. De omgikkes
ikke sine fine bekendte fra velmagtsdagene",
som fru Strand kaldte sine første, lyse ægteskabs
år — og de var for stolt til at blande sig med
almuen, som deres finere dannelse skilte dem
fra. Ikke engang Benjamins mor, den snille,
pene madam Lunde fandt nåde for fru Strands
øine.
Da Benjamin gik, lovte han Ole, at han
vilde komme ombord i dampskibet og der sige
det endelige farvel til ham. Det siste, han så,
idet han gik ud af døren, var Lise, der ligesom
i stor træthed læned sig ind til broderen . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
