Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
til sin dødsdag her i småbyen, sammen med sin
gamle mor, for hvis skyld han slæbte sig ihjel
på kontoret — dette afskyelige, mørke, støvede
kontor, hvor et solglimt aldrig trængte ind.
Forsagelse, blev hans livs devise, forsagelse
— Hver time skulde minde ham om et uopfyldt
ønske, om en hjertedrøm, der døde
— Moderen banked frygtsomt på døren til
hans lukkede kammers, og meldte, at bordet
var dækket. Han svarte med en røst, der ikke
var hans sædvanlige, „ Kommer straks", men
åbned ikke for hende. Han måtte endnu samle
sig en stund, førend han kunde møde moderen.
Der var steder i Oles brev, der pinte ham
som når en plump hånd rører ved et halvlægt
sår ... Hvorfor altid minde ham om hans
ulykke? . . . Hvorfor rasle med hans lænker,
når han dog ikke kunde befri ham for dem?
Hvorfor fortælle ham, at han havde et værelse
ledigt til ham og lokke ham til at rejse ud, når
han dog vidste, at han, Benjamin var bundet
på hænder og fødder, at en sådan henrykkende
plan aldrig kunde realiseres for hans vedkom
mende? Ole var trods sit gode hjertelag så
tankeløs - så optat af sig selv og sin egen
lykke.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
