Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
«Nei, gudskelov hun er nokså rask . . . Men
dette stillesiddende liv i skolen tar på kræfterne,
forstår De, især da, når man ikke er stærkere
end Lise. — Og så tænker og grubler hun så
meget," tilføied fru Strand med en hovedrysten.
«Det gør nu forresten alle de unge piger. Jeg
var akkurat ligedan, da jeg var i hendes år."
Benjamin så nøie på fru Strand. Det var
Lises fine, rene træk, — kun ældede og skæm
mede af tid og sorg.
Endelig kom han frem med sit egentlige
ærinde.
Fru Strand blev så lykkelig ved at erfare
godt nyt fra sin søn. Samtidig kom der noget
nervøst og anspændt over hende. Hun fletted
de tynde, magre fingre uafbrudt ind i hverandre
og dreied på den gamle, slidte guldring fra
forlovelsestiden. Det var som om hun holdt en
mægtig sindsbevægelse kunstig nede.
«Ja, De har vel selv ofte brev?" spurte
Benjamin.
Fru Strand blev forlegen. Der gik nogle
øieblikke hen, inden hun svarte.
«Lise har havt et brevkort fra ham, siden
han reiste" — hun undgik at træffe Benjamins
blik og keg ud af vinduet — „ Forresten når
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
