Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
liden håndsrækning, han gav . . . Gjorde hans
protege ham ære og vandt i hast ry, var hans
forfængelighed smigret — og han indkasserte
det unge talents ros som var det hans egen —
men svigted lykken eller publikum stakkeren,
så svigted også hrr N. ham. Han kasted ham
uden videre bort som man slænger bort et par
brugte støvler. Dertil led han af gerrighed, i
mine øine den modbydeligste af alle laster.
Han kneb på hver skilling — men ødsled med
smil og håndtryk og sludder, det kosted ham
jo intet."
Vold spytted igen ud som om han havde
en slem eftersmag i munden. Ole, der kendte
personlig vedkommende mæcen, måtte indrømme
for sig selv, at billedet, så lidet flatterende det
end var, dog udmærkede sig ved lighed.
Røg du tilslut uklar med ham?" spurte- Ole.
nJeg tilskrev ham simpelthen et brev, hvori
jeg sa’ ham min hjertens mening, uden at pynte
på ordene — og det har han aldrig kunnet
tilgie mig. Nu hader han mig. Han snakker
ondt om mig ved hver leilighed, og kalder mig
et forfaldent subjekt."
Den syge smilte som om han var inderlig
tilfreds ved at mindes den overhaling, han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
