Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
art, at man vinder sig velyndere i vore dage."
Selv forstod Ole godt at insinuere sig hos de
mennesker, som kunde gavne ham. Vil du i
verden frem, så buk!" heder det i den gamle
vise. "
«Det har jeg aldrig kunnet!" svarte Vold
mørkt og rynked stolt brynene, og jeg er glad
for det."
Hans røst var nu pibende og utydelig af
den lange, forcerede talen, der stjal resten af
hans få kræfter. Pludselig fik han en heftig
hostebyge, som var nærved at kvæle ham
— Ole slog armene om hans skuldre og løfted
ham op i sengen . . . Volds ansigt havde an
taget et blåagtigt skær — og brystet gik una
turligt høit.
Tak du!" hvisked han svagt, efter at an
faldet endelig var over. Nu er det bedre."
Han pegte på en af medicinflaskerne — og
Ole gav ham efter hans anvisning såmange
dråber, han skulde ha.
En stund lå han nu ganske rolig, mens
brystet fremdeles arbeided, om end i minskende
grad. I taushed betragted han den svulmende
røde rose, der stod ved siden af sengen . . .
Hvad mon han tænkte på ved at se dette symbol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
