Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Men da Vold havde seet pakken og uden
påskriften på brevet forstod han straks, at det
var hans store tragedie, det sidste års dyrebare
og dyrekøbte arbeide, der blev sendt ham til
bage fra teatret som übrugelig.
Som knust, med lukkede eine, sank han
tilbage på puden . . . Hans sidste håb, det
hvortil han i sit livs skibbrud havde klynget sig,
var nu borte . . .
Ole forstod sammenhængen — og gav vært
inden et tegn at hun skulde forsvinde. For
skrækket, med et spørgende blik til den syge,
torlod den gamle, brave kone værelset ... Og
hun, som havde troet, at bringe ham et sligt
lykkeligt budskab! — Herregud!
Ole gemte manuscriptet bag nogle bøger på
bordet. Næsten med had krammed han den
uskyldige pakke mellem hænderne. Og han
havde takt nok til intet at sige .. . Han
vidste, at hvert trøstende ord kun vilde op
fattes som en fornærmelse, som et nyt angreb
på den ømfindtlige, så dybt krænkede kunstner
stolthed.
Med taus medlidenhed betragted han Vold
og opdagede, at en enkelt stor tåre, forgæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
