Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Hvad skulde de dog gøre? De anstrengte
sine hjerner, de grubled og overveied, men
kunde dog ikke finde noget råd . . .
Hvor skæbnen dog var grusom! — Just nu
da de selv havde det så kummerligt — værre
end nogensinde — skulde de erholde denne
Jobspost — Det gamle ord havde ret: En ulykke
kommer aldrig alene.
Lise havde efter langvarigt og bekymret
overlæg med moderen måttet anskaffe sig en
ny, varm vinterkåbe — hun kunde ikke mere
vise sig i skolen med den gamle, så slidt var
den — og dette kostbare stykke havde slugt
alle deres spareskillinger. Desuden var Lises
øine nu så angrebne, at hun måtte søge doktor,
og han skulde jo også ha et lidet honorar.
Til fattiglægen vilde de ikke ty, så reducerede
var de guskelov endnu ikke. —
Den dag blev der ingen drømmetime" i
skumringen. Dertil var livets krasse virkelighed
trådt fru Strand for nær. Lise tændte straks
ved mørkets frembrud lampen. Moderen sad
i sofaen, med tåreløse, anstrengte øine, rugged
på sig og gned de lange, tynde fingre mellem
hverandre som hun pleied.
«Noget må vi finde på!" gentog hun gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
