Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
igen . . . Hun klinte ansigtet mod ruden og keg
nedad gaden, mens nervøse ryk for gennem
hendes legeme . . . Snart måtte bagerens folk
være her —
Så faldt der med ét hvile over hende
Høitidelig åbned hun klaveret . . . Hun vilde
spille på det — for siste gang.
Stille rørte hun tangenterne, stille og ligesom
klagende listed sig tonerne frem — stille som i
en sygestue, hvor der ikke må falde stærk
tale . . .
Og så begyndte hun at synge dertil, ganske
lavmælt, med en spinkel, rystende stemme, der
engång måtte ha været smuk. Stemmen havde
endnu i de dybe registre nogle toner, der klang
vakkert . . . Først sang hun en gammel salme,
som hendes forældre havde holdt såmeget af,
siden en barnevise, hun havde nynnet for Ole
og Lise, da de var ganske små . . .
Lise stod skjult inde i sovekammeret og
følte sit hjerte vokse i brystet ved at høre
klaverets svage, sitrende tone og moderens tynde,
bævende gammelkonestemme , der nu og da
knak over som en streng, der er for høit
spændt ... De tilbagetrængte tårer dirred i hver
tone . . .
%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
