Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Hun mindtes de første spilletimer, hun havde
givet Ole, inden han endnu fik nogen ordentlig
lærer — Bitteliden, lyslokket og rødkindet sad
han der, usædvanlig alvorlig, ved hendes side
og forsøgte at rinde melodien. Undertiden slog
hun ham i utålmodighed over de små, buttede
barnefingre, når han gentagende tog feil af en
node . . . Ak, at hun havde hjerte dertil —
nu kunde hun ikke selv fatte det — At hun
havde hjerte dertil!
Lise tog moderen blidt ved armen og førte
hende tilbage til stuen.
Men hvor stuen med ét var blit tom og
underlig stor, nu da klaveret var borte . . . Der
mangled noget, som ved gammel vane var
hjertet dyrebart ... Det var som om man havde
båret bort en kær afdød — og ladt det tomme
rum og savnet bli tilbage . . .
Lise flytted sagte, übemærket af moderen,
en af de gamle stråstole hen på klaverets plads.
Pynte gjorde den visselig ikke — men den fyldte
ligesom lidt ud, syntes hun.
Men næste dag afgik et frankeret brev til
Herm Ole Strand, Schellingstrasse 15. Miinchen."
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
