Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
ved domkirken, som hun havde villet det —
men den stakkers Lise — ! Hvad skulde der
bli at hende? Hun, der var så stille, fin og
blyg som en blomst, aldeles uskikket til at
optage kampen med den hårde, følelsesløse
verden —
Og fru Strand kendte med ét samvittighedsnag
ved at mindes alt, hvad Lise havde været for
hende . . . Lise havde ydmygt budt hende sin
datterlige kærlighed i fulde skåler — men mo
deren havde ikke rigtigt skønnet på gaven —
ja, ofte havde hun endog været uretfærdig og
fordringsfuld ligeoverfor hende. Det faldt lige
som af sig selv, at Lise skulde være snil og
opofrende — hun var kvinde. Af datteren kræved
hun alt — af sønnen derimod intet, denne fjerne
søn, som hun uden forbehold havde skænket
hele sit hjerte og som hun nu lå der og hem
melig længtes efter . . . Blot se ham én gang
til, — en eneste I
Hun kaldte Lise hen til sengen, og klapped
hende med sin kraftløse hånd over håret, idet
hun hvisked: Gud velsigne dig, Lisemor!"
Lise blev angst. Bare hun ikke dør fra
-mig!" tænkte hun foruroliget ved moderens kær
tegn, der var så sjeldent. Hun holdt usigeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
