Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
kaldte moderen på hende med sin svage, milde
røst. Det var som om hun aned Lises fore
havende.
Hør, Lise! — Hvis du skriver til Ole, skal
du ikke nævne for ham, at jeg er alvorlig syg og
må holde sengen . . . Jeg vil det ikke på nogen
made ... Du vil blot bedrøve gutten min uden al
nytte . . . Han forstyrres i sit arbeide — i alle
sine store kompositioner, som engang vil gøre
hans navn berømt — Kanhænde får han endog
den forrykte idé straks at ville reise hjem til mig
— for den gutten kan rinde på det utroligste —
han er jo så snil og god som dagen er
lang .. . Men jeg vil ikke, forstå du, at han
skal afbryde sine vigtige studier for min skyld
—• og kanhænde ødelægge hele sin fremtid — "
udbrød hun med hævet stemme. Hører du
Lise! — Jeg vil det ikke på nogen made."
Lise lovte modstræbende moderen alt. Det
næsten færdige brev til Ole skrev hun nu om
igen med sin sirlige gouvernantehånd. Hendes
første brev var et langt, rørende skriftemål fra
hendes stakkers forpinte hjerte — det andet
blev kort og konventionelt og meddelte broderen
foruden enkelte smånyheder, at alt stod vel
til herhjemme." Mor var lidt upasselig, tilføied
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
