Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
r’
Købmand Vigeland og mægler Reimers, din
faders gamle forretningsvenner, var med. Også
Eders nabo, skræddermester Høiberg — samt
den gamle afskedigede løitnant Krebs, som var
i fuld uniform, og tog sig brillant ud mellem
alle de civile.
Kisten havde Lise og min moder prydet
med blomster og grønne kranse, så den så
helt vårlig ud. Blomster er forresten så sjeldne
hos os på denne tid. — Gamle enkefru Schneider,
som bor tilleie hos eder i stue-etagen, sendte
et netop udsprunget kalabæger fra hendes egen
plante, og flere af lærerinderne på skolen, hvor
din søster er ansat, havde også sendt vakre
kranse. Men den allervakreste krans, der blev
lagt øverst på kisten, kom fra dig, Ole. Den
bestod af laurbærblade og snehvide kalaer (den
blomst holdt din moder særlig af, husker du)
og på dens store, hvide atlaskssløife var tegnet
medguldbogstaver: „ Farvel, kæremor! — Ole."
(Jeg smigrer mig med at have handlet i din
ånd ved at lægge denne krans på kisten.
Eller vilde der manglet noget, synes jeg, og
folk, der er så smålige, vilde maske undret sig
over ikke at finde nogen sønlig hilsen fra dig).
Hornmusikken spilled efter min anmodning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
