Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstnernaturer - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
ud over sjøen mod det dragende fjerne . . . Men
når solen så daler over de svarte skærene i
vest, og skumringens stilhed falder over naturen,
stanser også uvilkårlig deres fortrolige samtale . . .
I vemodig taushed står de begge og stirrer ud
mod den synkende sol ... Begge tænker de
på det samme, på Ole demde ... Og mens
solen til afsked tegner sin urolige gådeskrift
flammende henover horizonten, drømmer de i
et dunkelt savn, som de ikke gør sig selv rede
for, om den store, deilige verden derude, den
verden, fuld af kunst og skønhed, som Ole er
så lykkelig at leve i ...
—*t%m#—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
