Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æreløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
og neppe gad røre hånden til applaus, var alle
oppe på mit galleri i lutter gråt og bevægelse.
Spillet på scenen var for dem ikke spil, det
var livet selv, der i sin tragiske konflikt af
lokked dem disse tårer, disse dybe, sympa
tetiske suk . . .
Den tykke, pyntede madam med det røde,
brave ansigt, der sidder ved min side, græder
bitterligt, idet hun samtidig gnasker på en
bonbon. Medfølelsen for digtningens skikkelser
ligesom forskønner hendes vulgære træk og
lægger et glimt af sjæl og noblesse ind i dem.
Min nabo tilhøire, en mager, forlæst, tarvelig
klædt student rødmer og blekner som en ung
pige, når en rørende replik falder. Undertiden
tar han frem sit lommetørklæde, fører det først
til næsen, og så hurtigt, idet han sky ser sig
om, til øinene — et par smukke blå øine, der
altid er rede til at flyde over.
Å, denne en første ungdoms ædle, trohjer
tige, letvakte følelsesliv! — Det er noget helligt
ved det. Hjertet har endnu alle sine illusioner
i behold — det er rigt til overmål — og finder
alle sine blyge skønhedsdrømme realiserte i
digtningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>