Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æreløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
skrevet sin uudslettelige rune, ligger der idag
som en stråle af lys ... Er det blot et genskin
af vårdagen — eller er det en indre magt, som
har bevirket dette underværk? Håbet er det,
det guddommelige håb, den siste ven, der for
lader os, som har lagt sin glans over alle disse
triste skikkelser og givet dem det karakteristiske
fællesmærke. De smiler alle tyst, midt i af
skedens kummer, i drømme om den fremtid,
de gudskelov ikke kender . . .
Jeg forer sammen .. . Der er én ombord,
som råber mit navn. Hvem kan det være?
Jeg troed at være ukendt her.
Ser jeg også ret? Det er journalisen, min
gamle bekendt fra „ Flagermusen", han, der nylig
sammenligned mig med et råddent æble. Han
står foran på dækket og svinger freidigt sin
hat mod mig. Jeg kender ham neppe igen,
så forandret er han. Hans klædning er ny og
pen, af et solidt stof, og håbet har også hilst
på ham, det har givet glød til hans bleke øine
og farve til hans gammelkloge, godmodige
ansigt.
Men han står ikke alene derude på dækket.
En kvinde har sluttet sig til ham. Og af den
inderlige, halv beskyttende made, hvorpå hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
