Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kvindebevægelsens udvikling - I. Kvindesagens udspring. Bevægelsen i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
for kvindespørgsmaalets alvor. Og de enkelte, der
havde et andet syn paa livet, taug; thi de følte altfor
vel, at de neppe vilde blive bemerkede under de uaf
brudte festligbeder og keiserdømmets pragt.
I begyndelsen af sekstiaarene begyndte alligevel en
kelte stemmer at lade sig høre. Blandt disse maa navnlig
madame de Staels datterdatter, Jenny d’Hericourt,
nævnes (bvis brochure, »La femme afTranckie«, er et
vegtigt indlæg), samt Jules Simon (»L’ouvriére«) og
Paul Leroy-Beaulieu (»Le travail des femmes*).
Størst indflydelse paa kvindesagen bavde i dette
tidsrum übetinget Julie Daubie, den første kvinde,
der i Frankrige underkastede sig de videnskabelige
studier.
I aaret 1861 fremstillede hun sig for »Faculté des
lettres« i Lyon med anmodning om at blive tilstedet
adgang til eksamen. Denne hendes anmodning vakte
ligesaa megen uvillie som forundring hos professorerne,
der aldeles ikke vilde høre tale om, at en kvinde
skulde blive delagtig i deres værdighed, og som, paa
Julies spørgstuaal om grunden til deres vægring, kort
og godt svarede: »Det er aldeles ikke skik og brugU
Da ingen 1o v modsatte sig hendes adgang, vedblev
den unge dame at arbeide for at faa tilladelse til at
underkaste sig eksamen. Endelig seirede hendes ud
holdenhed; og det er næsten overflødigt at tilføie, at
hun bestod prøven med glans.
Nu negtede man at udstede et diplom for hende.
Og undervisningsministeren, der blev raadspurgt i dette
usædvanlige tilfælde, viste sig enig med professorerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
