Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kvindebevægelsens udvikling - II. Kvindébevægelsen i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
»Du vil maaske endnu i dette aarhundrede bringe
det dertil, at man udkaster andre, for dig fordelagtigere
love. Du vil ikke blive i evig umyndighedstilstand-
Det mandlige kjøn vil nok én gang lade dig vederfares
den retfærdighed, at du, som lians trofaste hjælperinde,
har medvirket til de kommende slegters sande vel.»
Ikke mange aar senere (1810) offentliggjorde Sidney
Smith et verk i brevform, hvori han henviser til nød
vendigheden af en bedre uddannelse for kvinden. Og
i begyndelsen af tyveaarene hævede der sig kraftige
stemmer, der fremsatte fordringen om flere rettigheder
for hende.
Den berømte statsøkonom William Thompson of
rede sagen megen opmerksomhed. I forskjellige skrifter
fremholdt han ønskeligheden af en anden opdragelse
for kvinden, samt hævdede hendes ret til andel i stats
styrelsen. 1825 udstedte han et opraab «til den
ene halvdel af menneskeslegten, kvinden, mod den
andens, mandens, tyranni.« Heri fremhævede han hen
des berettigelse til selvstændigt erhverv og fordrede
en sædelighedslov, lige bindende for begge kjøn.
Et sterkt fremstød fik bevægelsen dog først, da hin
mand traadte frem, hvis virken til de seneste tider vil
staa som et lysende punkt i kvindesagens historie.
Hvem kjen der ikke Stuart Mill, og hvem ved
ikke, at denne store filosof og statsøkonom var en af
dette anliggendes ivrigste, mest begavede forkjæmpere"?
H. R. Fox Bourne siger om ham :
«Hvis det at arbeide uden trygt og uden ophør paa
samfundets vel og med en saa fuldstændig selvforneg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
