Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kvindebevægelsens udvikling - IV. Kvindebevægelsen i de skandinaviske lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
tragter hende med et medlidende smil, de værste takker
Gud, at de ikke er som hun !«
Et andet sted*) sporger forfatterinden
«Hvad er k vindelighed? Hvad den
ikke er, har jeg tidt nok hørt: Det er ikke kvinde
ligt at tåge lange skridt. Det er ukvindeligt at tale
saa uforbeholdent med en herre. Det er ikke kvin
deligt med lidenskab at forfegte sin meningl Det er
utilgivelig synd mod kvindeligheden at tænke mere
paa samtalens gjenstand end paa den, man taler med
o. s. v., o. s. v. Saaledes kunde jeg blive ved, til der
ikke er mere tilbage end et spørgsmaalstegn, hvilket
virkelig ogsaa forekommer mig som et passende sind
billede paa kvindeligheden, og i det hele paa kvindens
tilværelse. Kan jeg da ikke fristes til at udbryde:
«Men hvad i al verden er da kvindeligt?««
Mathilde Fibigers ideer mødte liden forstaaelse.
Og senere offentliggjorde hun kun ét større arbeide,
«Minona». Hendes søster Hia Fibiger (født 1817,
død 1867) har gjort sig fordelagtig bekjendt som digter
inde. Hun gik desuden i spidsen for kvindens del
tagelse i sygepleien og viste et smukt eksempel ved
under koleraepidemien (1853) opofrende at virke i
Kjøbenhavns hospitaler. Skjønt ingenlunde velstaaende
optog hun forældreløse børn i sit hjem.
Ved siden af søstrene Fibiger har Benedicte
Arnesen-Kall (født 1813) ved foredrag og skrifter
udrettet meget for kvindesagen. Forglemmes tør heller
ikke den talentfulde digterinde Pauline Worm
; Et besøg: S. 42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
