- Project Runeberg -  Kvindebevægelsen : dens udvikling og nuværende standpunkt /
40

(1885) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kvindebevægelsens udvikling - V. Kvindesagens forkjæmperinder i de forenede stater i Nord-Amerika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40
bevægelsen med ustanselig fart er bleveu drevet fremad;
thi kvinden fik nu øiet op for, at der i de forældede
samfundsinstitutioner, ved siden af slavehandelen, fandtes
andre, ligesaa uværdige misbrug af magten. Og gjen
nemtrængte af bevidstheden heroin forenede to af
Amerikas mest fremragende kvinder sig til fælles virken.
Foruden Lucretia Mott var ogsaa en yngre dame
tilstede, der var kaklet til at ucløve stor indflydelse
paa kvindebevægelsen, nemlig Elisabeth Cady Stan
ton (født i New-York 1816). Afviste fra forsamlingen
sluttede disse sig sammen; og Lucretia Mott. der skal
have været i besiddelse af evnen til fuldstændig at
kunne henrive som talerinde, begeistrede Elisabeth,
som for første gang hørte de tanker udtale, hun seiv i
stilhed længe havde næret. Da man, efter at hun atter
var vendt tilbage til sit hjem, spurgte hende, hvad der
havde interesseret hende mest i Europa, svarede hun
uden betænkning: «Lucretia Mott!»
1848 sammenkaldte de to ligesindede kvinder et
mode i Seneca-Fells (New-York). Ved denne leilighed
traadte mrs. Stanton først frem som talerinde.
Endskjønt hendes ældre veninde forud havde advaret
hende mod at fremsætte et af hende paatænkt forslag
om kvindens stemmeret, lod hun sig ikke afholcle fra
at berøre dette spørgsmaal i sit foredrag.
Mødet i Seneca-Fells, og navnlig Elisabeth Stan
tons fordring om stemmeret for kvinden, blev dengang
gjort til gjenstand for latter og forhaanelser saavel i
pressen som i de private kredse, der stod de ledende
kvinder nær. Og mrs. Stantons aldrende fader, der i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:43:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvbevaeg/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free