Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - II. Den kvindelige opdragelse. Fællesundervisningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
vi hyppig vidne til, livorledes hun afvises paa grund
af de ventende skolearbeider.
Men sagen er, at medens sønnen vel ved, at hvad
han lærer i barndommen og ungdommen, og den maade,
hvorpaa han senere udnyttej de kundskaber, han har
tilegnet sig, vil bestemme hans senere stilling i sam
fundet, har datteren somoftest intet andet maal for øie
end med tiden at finde en forsørgelse ved ægteskab.
Og medens forældrene med opmerksomhed vaager over
gutternes fremskridt, er det i de fleste familier tem
melig ligegyldigt, hvad pigerne lærer, nåar de kun
regelmæssig flyttes fra klasse til klasse, opfører sig
pent og tækkeligt og idetheletaget kan regnes med
blandt vore pigeskolers gjennemsmtselever, der lidt
efter lidt udvikles til mere eller mindre tiltal ende
unge damer.
Alle bestræbelser for at forbedre den kvindelige
undervisning vil vise sig utilstrækkelige, saa længe
hjemmets opdragelse ikke gaar haand i haand med
skolens. Og saa længe døtrene heller ingen trang
synes at føle til at faa del i de kundskabsskatte, der ligger
aabne for manden, men lader sig nøie med den ydre
politur, hvormed en stor del kvinder søger at dække
udclannelsens huller og mangler, kan ingen gjennem
gribende omvæltning fuldbyrdes.
Hvordanend hjemmets indflydelse er, kan det paa
den anden side ikke negtes, at man har ret til at
fordre, at pigeskolerne stilles paa samme trin som
gutteskolerne. Og at den anledning, kvinden hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
