Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - III. Om kvindens adgang til selvstændigt erhverv. Bedre lønningsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Mandens skinsyge synes deriraod at vokse; og den
vil kun ét middel kunne afhjælpe: kvinden raaa vise,
at hun baade kan og vil optage konkurrencen, og at
hun er istand til at udfylde sin stilling. Gjør hun
dette, vil hans tro paa, at han har eneberpttigelse til
de forskjellige erhvervsgrene nok forsvinde. Han vil
i kappestriden med hende lære at indse rigtigheden
af fader Holbergs Ord:
«Den som bekvemmest er, lad den ved roret staa!
Skal A, skjønt hun er vis, fordi hun er en kvinde,
Fordi hun gaar med skjørt, fordømmes til at spinde"?
Skal B, som er en nar, en drukkenbolt, et faar,
Straks mester være just for han med bukser gaar?»
Nei, lad kun kvinden faa adgang til de poster,
hun ønsker at beklæde; da vil kjendsgjerningernes
magt vise sig som det bedste middel til at bortrydde
tbrældende anskuelser.
Ved siden af telegrafvirksomheden, der i vort
land ialmindelighed ansees som den sikreste og bedst
lønnede stilling for kvinden, søges lærerindeposteme
med forkjærlighed af de norske damer, der ønsker en
selvstændig virkekreds.
Naar imidlertid adskillige, der ikke føler lyst,
endsige «kald», til lærerindens ansvarsfulde gjerning, idet
de vælger denne levevei, trøster sig med, at det er kvin
dens bestemmelse at blive moder og «opdragerinde-.
da er dette vistnok mindre heldigt. Og ser man hen
til de ikke faatallige, som trætte og utilfredse slider
sig op som skolelærerinder, timelærerinder og guver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
