Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - IV. Særeie i ægteskabet. Den gifte kvindes myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
almindelighed grundlægges paa kjærlighed, den er neppe
rigtig. Seiv om saa var, tør vi i en saa alvorlig sag
minde om, at kjærligheden er en mangfaldig ting, til
grundlag for en varig økonomisk ordning er den lidet
skikket».
Og endvidere :
»Kvinden maa vide og føle, at hun træder iud i
ægteskabet med samme lovlige ret som manden. Ikke
alene hun, men manden vil moralsk vinde herpaa, og
samlivet lettere fra først af faa det rette værdigheds
præg>
Spørgsmaalet om særeie er, som allerede nævnt,
bleven behandlet paa mange forskjellige steder; her
vilde det derfor kun føre til gjentagelser at forsøge at
belyse dets enkelte sider nærmere. Det er vel desuden
heller ingen tvivl underkastet, at det mere og mere
begynder at gaa op for almenheden, at en forandring i
ægteskabslovgivningen er aldeles nødvendig.
At idetmindste den største del af kvinderne
altsaa den part, som sagen nærmest angaar meget
ønsker en reform, synes tydelig at fremgaa af de ud
talelser, man næsten overalt hører.
Eller skulde det være mig alene, til hvem kvinder
af de forskjelligste aldre og samfundsklasser har omtalt
sin sympati for dette spørgsmaal? Nu, da kan jeg
ialfald forsikre, at jeg har hørt adskillige, der ellers
ikke sværmede for «kvindesagen», sige: «At faa ind
ført særeie vilde være en uhyre vinding. Denne lov
burde vi allerede havt for lang tid siden». Og jeg har
hørt utallige, som med hensyn til sine anskuelser for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
