Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
En Ødemark, ubeskrivelig — ufattelig — utænkelig —
trøstesløs, laa for ham i sin evige Uendelighed — Is, Is, Is.
En Slette af Is strakte sig under den tunge Himmel, Mil ef-
ter Mil, trist, død, uendelig frygtelig. Men nu var det ikke
mer den glatte Is, som Expeditionen saa længe havde rejst
over. Overalt laa Skrueisens Blokke, og skar hverandre
paa titusind Steder, krydsede hverandre og vævede et gi-
gantisk forvirrende Net af takkede og splintrede Flader.
Hist og her var disse Klodser vævede ind i hverandre, saa
at de dannede en uhyre Mark af knuste Isflager milevidt til
alle Sider. Fra Horisont til Horisont fandtes ingen jævn
Vej, intet aabent Vand, ingen Sti. Udsigten mod Syd lig-
nede et stormpisket Hav som pludselig var stivnet til Is.
Bennett var netop klatret op ad en af disse Isblokke og
stod der nu. Selv for ham, der intet havde at bære paa, hav-
de Opstigningen været svær; mer end én Gang var han gle-
det og faldet. Sommetider havde han næsten maattet krybe
paa alle fire. Og over dette Virvar af Is, over hele denne
ubegribelige Sammenfiltring af blaagrønne Isflager og
Blokke skulde Expeditionen nu gaa og slæbe Baade og
Slæder, Proviant, Instrumenter og Oppakning med sig.
Bennett saå sig om. Foran ham laa hans Opgave. Lige
dér nede foran hans Øjne stod Fjenden. Overfor ham stod
en kaotisk Verdens oprindelig titaniske Kraft, en ubarm-
hjærtig Naturs tavse Overmagt og ventede roligt, ventede
lydløst paa at kunne lukke sig over ham. Han stod der læn-
ge. Hans store brutale Underkæbe skød sig frem, Tænder-
ne bed sig sammen bag de fastsluttende Læber, og de smaa
gnistrende Øjne skelede stærkere end før. Den vældige
knyttede Næve løftede sig og Armen gik langsomt og
uimodstaaeligt frem som et Stempelslag, og da den var helt
strakt, sagde Bennett som et Svar paa den frygtelige lyd-
løse Udfordring til ham.
»Men jeg skal knække dig, ved Gud, det skal jeg.”
Saa gik han tilbage til Teltet og vækkede Kokken, og me-
dens Frokosten blev lavet, gjorde han sine Beregninger
færdige, skrev i sin Journal og noterede Temperaturens og
Vindens Retning og Styrke. Da han omtrent var færdig,
vaagnede Richard Ferriss, Skibets første Styrmand og
Næstkommanderende og forhørte sig straks om Bredden.
»74 — 15f svarede Bennett uden at se op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
