Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
ter voksede hans Energi, endnu en Gang rejste hans Jærn-
vilje sig i mægtig Protest mod Nederlaget. Nej, nej, nej,
han var ikke overvunden, han skulde leve, han, den stær-
keste, den bedst udrustede skulde overleve de andre. Var
det ikke sandt, at den, som var den stærkeste, skulde leve
længst? Var det ikke en af de store Naturlove? Han vidste,
at han var stærk nok til at gaa, maaske endogsaa hele to
Dage, og nu fik de Mad — han fik Mad. Ja, men kunde han
forlade sine Folk?
Han havde ganske vist forladt Mc Pherson, men da gjaldt
det Livet for alle de andre, ét Menneskes Liv mod elleves.
Nu var det kun ham selv, det gjaldt. Og Ferriss, nej, han
kunde ikke lade Ferriss blive tilbage. Ferriss maatte med.
De skulde dele Hundekødet mellem sig — hele Hunden.
Han og Ferriss skulde gaa. De skulde naa Koluychyn Bug-
ten og Kolonisationerne. Han skulde blive frelst, han skul-
de komme tilbage — tilbage til Lloyd, som elskede ham.
Ja, men kunde han forlade sine Folk?
Bennett knyttede sin vældige Næve og lod den falde
tungt paa sit Knæ.
»Nej,” sagde han afgjort.
Han havde tænkt højt, og Ferriss, som var kravlet ind
i Soveposen igen, saa nysgerrigt paa ham. Selv Muck Tu
vendte sig om fra det kvalmende Miskmask, han lavede
paa Apparatet. Der lød Fodtrin udenfor Teltet.
»Der kommer Adler," mumlede Ferriss.
Adler rev Teltdøren op. Saa brølede han ind til Bennett :
»Tre Hvaldampere paa den anden Side Isflagen, Kaptejn,
de sætter en Baand i Vandet, hvad skal vi gøre?" Bennett
saa uforstaaende paa ham uden at kunne samle sine Tanker.
»Hvad er det, du siger?" Mændene i Soveposen, som
blev vækkede ved Adlers Raab, rejste sig og lyttede.
»Hvalfangere,”" sagde Bennett langsomt. ,,Hvor? Det
tror jeg ikke," tilføjede han og rystede paa Hovedet.
Adler stod og svinglede af Sindsbevægelse.
»Tre Hvalfangere," gentog han, ,lige herved. De har sat
Baaden — aa Gud, hør bare!"
Det var ikke til at tage fejl af, at det var en Dampskibs-
fløjtes hæse Tuden, som lød nede fra Stranden. En af
Mændene raabte et svagt Hurra. Hele Teltet kom i Bevæ-
gelse. Atter lød den hæse, vedholdende Fløjten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
