Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
faa dette til at lykkes, saa er det Frøken Searight". Vi skal
»faa det til at lykkes" — det vil jeg sørge for.”
Natten kom, mørk og stille og meget varm. Lloyd aab-
nede et af de øverste Vinduer for at faa frisk Luft i Syge-
værelset. Støjen dernede fra, der tog af efterhaanden som
Tiden gik, naaede hendes Øre som en dæmpet, summende
Lyd. Hattie laa i sin Seng, paa sit Smertens Leje, ube-
vægelig med lukkede Øjne; man kunde knap høre hende
trække Vejret, og hendes Liv hang i en Traad — et stak-
kels lille, lidende Væsen med et skarpt og udtæret Ansigt -
og blege Læber; ved hendes Side sad Lloyd, hvis mørke-
blaa Øjne, som saa længe havde maattet undvære Søvn,
vogtede opmærksomt og aarvaagent paa Patientens An-
sigt. Hendes store broncerøde Flammehaar bølgede tilbage
fra hendes Pande og Tindinger, og den dybe Rødme paa
hendes Kinder var ikke blegnet af Dagens Anstrængelser,
hendes tunge Ansvar og utrættelige Virksomhed. Som det
nu var, kunde hun holde Angsten borte, den aldrig hvi-
lende Fjende bag hende. Nu havde hun en anden Fjende at
kæmpe imod — eller var det virkelig en anden — var det
ikke den samme Fjende, akkurat den samme, hvis Skygge
hældede sig over Sygesengen, over den lille, skrøbelige
Skikkelse og det blege skarpe Ansigt?
Hendes Sympati og Medfølelse med det lidende Barn
vakte en instinktmæssig, uvilkaarlig Trods hos Lloyd; hun
syntes, at hendes Kraft og Evne samlede sig til Modstand
i højspændt Udholdenhed, i en Stædighed, som lukkede
Øjne og Øren. Det kom af hendes altbeherskende ejen-
dommelige Evne til at sætte haardt imod haardt, saa snart
hun følte Modstand mod, hvad hun vilde, eller følte sig
hindret i, hvad hun ansaa for ret og rigtigt. Og i dette Øje-
blik, hvor hun mærkede Fjenden nærme sig og saa” Skyg-
gen lægge sig dybere og dybere over Sengen, saa hærdedes
hendes Trods som Staal.
»Nej,”" sagde hun til sig selv med hævede Øjenbryn og
AR nkket Mund, ,hun skal ikke dø. Jeg slipper hende
ikke.”
Lidt senere, maaske en Timestid over Midnat, da hun
troede, Hattie sov, og stadig sad og vaagede over hende,
lagde hun Mærke til, at hendes Kinder begyndte at udvide
sig og trække sig sammen med hvert Aandedrag. Øjeblik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
