- Project Runeberg -  En kvindes magt /
57

(1912) [MARC] Author: Frank Norris Translator: Sten Drewsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ST

cyklede over Torvet. ,,Hvorfor gør ikke han — det
samme Pf

Hun vendte sig bort fra Vinduet og saå aandsfraværende
paa Gulvtæppet med Hagen støttet i sin Haand.

Lloyds Ferie var begyndt for to Dage siden. Hendes
Navn var taget bort paa Listen i Bureauet, og hun var fri
lige til Slutningen af Maaneden. Aftenen var varm og me-
get stille. Selv her i den kølige Murstensbygning, hvor
der var Markiser for alle Vinduer, var Heden meget tryk-
kende. Lloyd havde saa længe været indelukket uden Sol
og frisk Luft, og nu fik hun pludselig Lyst til at tage en
Køretur i Parken. Hun telefonerede til Stalden og gav
Lewis Ordre til at spænde Ponierne for Vognen.

I to Timer kørte hun rundt i den mest afsides og skygge-
fulde Del af den store Park. Det var en dejlig Tur. Hun
kørte selv Vognen, og hun forstod at køre. Heste var
hendes Passion, og ikke engang Lewis havde bedre For-
stand paa dem end hun. Da Aftenen faldt paa, og hun lod
Ponierne gaa i Skridt i en lang og øde Allé af store Elme-
og Bomuldstræer, fik hun pludselig Øje paa en aaben
Vogn, som kørte ind i modsatte Ende af Alléen. Den nær-
mede sig, og hun kunde se, at der kun var én Person i
den, en Mand, som sad og lænede sig lidt træt tilbage.
Hendes øvede Sygeplejerskeblik saa” strax en Reconvale-
scent eller en syg Mand i ham, og hun var allerede halvt be-
gyndt at spekulere over Sygdommens Natur, da Vognen
naaede hende, og hun genkendte Richard Ferriss.

Ferriss, men ikke den samme Ferriss, som hun havde
taget Afsked med den uforglemmelige taagede og regnfulde
Eftermiddag i Marts, for fire lange Aar siden. Den Ferriss,
hun da kendte, var en kæk og glad ung Mand med klare,
livlige Øjne, med en aaben, levende Modtagelighed og
Livslyst. Det var en ældet Mand, hun saå, træt og ligegyl-
dig. Da han fik Øje paa hende og genkendte hende, rettede
han sig op med et lyst Smil og et Blik, som Lloyd ikke
kunde tage fejl af. Men det var ikke det lykkelige Udbrud
af Glæde, som Lloyd havde ventet og ønsket. Hun havde
aldrig lagt megen Vægt paa selskabelig Omgangstone. Men
det saarede hende lidt, at Ferriss beholdt Hatten paa. Hun
blev selv forbavset ved, at hun virkelig lagde Mærke til
en saa ligegyldig Ting. Men det var jo Ferriss.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:49:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvindemagt/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free