Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
uformelige Haandled. Aldrig i sit Liv havde hun været saa
bevæget. En Medfølelse, som hun ikke før havde kendt, en
Ømhed og Medlidenhed saa stor, som hun aldrig havde følt
den, bragte hendes Hjærte til at banke. Hun kunde ikke
finde Ord for sin Bevægelse. Hun vilde saa gærne sige
ham, hvad hun følte, men hun kunde ikke.
»Lad være!" raabte han, ,lad være. De maa ikke.”
Lidt efter, da de gik tilbage til Vognen, sagde Lloyd efter
lidt Betænkning: ,,Skal jeg ikke sætte Dem af, hvor De
bor? Lad Vognen køre hjem.”
Han rystede paa Hovedet. ,Jeg er lige. flyttet; Bennett
og jeg har faaet en Lejlighed i den anden Ende af Byen.
Jeg tror, jeg bliver nødt til at køre hjem. Det er en helt
anden Vej end De boer. Vi har det meget roligere dér, og
Folk kan ikke saa let faa fat i os. Doktoren siger, at vi beg-
ge trænger til Ro ovenpaa Rystelsen. Selv et Jernmenneske
som Bennett er ikke engang stærk nok til dét; og saa er
der Breve, Telegrammer, Reportere, Deputationer, For=
læggere og Besøgende og al den Slags, og saa har vi stadig
en hel Del at gøre med at bringe vore Optegnelser i Orden.”
Lewis kørte Hestene frem, og Lloyd og Ferriss skiltes ;
hun vendte hjemad i hurtigt Trav, og han kørte til sin nye
Lejlighed.
Men da de drejede ud af Alléen, vendte Lloyd sig om.
Ferriss” Vogn var lige ved at forsvinde bag Elmene og Bom-
uldtræerne. Hun vinkede muntert til ham, og Ferriss vin-
kede tilbage med Armstumpen.
To Dage efter, om Fredagen, skulde Lloyd paa Landet.
Hun plejede hvert Aar i den varmeste Tid at tilbringe sin
Ferie i den lille gammeldags og rolige Landsby Bannister.
Jordene omkring Landsbyen hørte med til det Searightske
Gods. Det var et roligt Sted, langt fra Jærnbane, et Sted,
hvor der var godt at hvile sig og glemme alle sine Pligter,
Ansvar og Sygeværelsernes anstrængende Spænding. Men
Torsdag Eftermiddag skulde Bennett komme.
Torsdag Morgen sad hun i sit Værelse. Hendes Kuffert
var pakket. Der var ikke mere at gøre. Hun var fri. Hun
havde intet at tænke paa. Men hun følte sig altfor glad, alt-
for lykkkelig, altfor overstrømmende munter til at kunne
sætte sig til at læse. Hun trængte til Bevægelse, Liv, Uro,
og hun gik hen og lukkede et Vindue op og lænede sig, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
