Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Pitts, hvem han vilde besøge, eller rettere sagt, hvor han
vilde hen?
»De sagde jo selv, at jeg skulde skjule mig og ikke en-
gang faa mine Breve sendt efter. Men jeg skal naturligvis
nok lade Dem vide, hvor De kan faa fat paa mig, saa snart
jeg kommer der. Det bliver ikke langt fra Byen.”
»Og jeg skal nok sørge lige saa godt for Hr. Ferriss, som
om det kunde være Dem selv. Der skal altid være nogen
hos ham, og jeg telegraferer kun, hvis det er absolut nød-
vendigt. Jeg ønsker, De maa faa saa megen Ro, som De
kan, og blive borte, saa længe det er muligt. Jeg skal ikke
plage Dem med unødvendige Telegrammer. Husk endelig,
at ingen Nyheder er gode Nyheder."
Samme Dag sad Lloyd paa sit Værelse i den gamle Gaard,
hvor hun altid havde sit Hjem, naar hun var i Bannister.
Den laa omtrent en Fjerdingvej udenfor den lille Landsby
og paa den Vej, som førte til Stationen ved Fourth Lake,
omtrent seks Mil over Bjærgene mod Øst. Det var tidligt
om Morgenen, og Lloyd var ifærd med at skrive Breve,
som hun vilde bringe paa Posthuset i Fourth Lake senere
op ad Dagen. Det var hendes Mening at køre over til Søen.
Lewis var kommen to Dage i Forvejen med Rox, Ponierne
og Phaetonen. Jagtvognen, en meget højhjulet Vogn, stod
altid i Bannister.
Det var et yndigt Værelse, hun sad i. Alt var. hvidt lige
fra Sengeomhænget til Tapetet paa Væggene. Paa Gulvet
laa et hvidt Skindtæppe. Vinduesposterne og Panelerne var
hvide. Kaminen var af glaserede, hvide Sten og foran den
stod et Skærmbrædt af hvide Fjer. Vinduerne stod aabne,
og det hvide Solskin strømmede ind i Stuen. Hun var selv
klædt helt i hvidt, lige fra det hvide Silkeschærf om hendes
Hals og til Spidsen af hendes Lærreds Tennissko. Kun
det mørkerøde, højt opsatte Haar — der glødede i Solen
som nypudset Kobber — kastede Farve ind i det hvide, og
de smaa Krøller og Lokker omkring hendes Hals og Ører
viftede for Morgenbrisen fra det aabne Vindue.
Det var en vidunderlig Morgen — stille, kølig, duftende
af Træer og Kvæg og nyt Græs. Det var, som om Luften
dirrede af Munterhed og Glæde. Lloyds egen Stemning
var den samme. Medens hun skrev, laa hendes venstre Al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
