Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
aandsfraværende paa det hvide Gardin, som viftede frem
og tilbage i det aabne Vindue.
Hun vidste ikke, hvad der havde gjort hende mest ondt,
at Ferriss havde løjet, eller at Bennett troede paa det.
Men hvorfor, hvorfor i Himlens Navn, havde Ferriss sagt
dette til Bennett? Hvad mente han med det, hvad tænkte
han sig at opnaa ved det? Hvor kunde Ferriss, den Mand,
som elskede hende, finde paa at ydmyge hende saadan, at
bringe hende i en Stilling, som i den Grad krænkede hen-
des Stolthed og Værdighed? Bennett elskede hende og-
saa. Hvor kunde han dog tro, at hun saadan vilde ned-
værdige sig?
Hun var blevet dybt saaret, og saaret paa det Punkt,
hvor hun havde troet, hun var mest uangribelig, og den
Mand som førte Vaabenet, var den hun elskede af hele sin
Sjæl og med al sin Evne.
Det meste af det gik over hendes Forstand. Hvormeget
hun end prøvede at forstaa det, det var hende umuligt.
Men et var der, som ikke var til at tage Fejl af, Bennett
troede, at hun elskede ham, troede, at hun havde sagt det
til Ferriss, og at det kun var af Koketteri, at hun havde
nægtet at kende noget til Ferriss’ Løgn. Hun kendte Ben-
netts Karakter nok til at vide, at havde han engang sat sig
en Idé i Hovedet, saa var den ikke til at rykke op med
Rode. Bennett var ikke den Mand, som let skiftede Me-
ning, en Vendekaabe var han ikke egentlig.
Det var utaaleligt at tænke paa, at Bennett troede dette.
Medens hun sad her alene i sin hvide Stue glødede hendes
Kinder pludselig, og uvilkaarlig holdt hun Haanden for
Ansigtet for at skjule det for Solskinnet. Hun gik fra den
ene Stemning til den anden. Pludselig vendte hendes Vre-
.de sig stærkt mod Ferriss. Hvor kunde han vove? Hvor
turde han fornærme hende saa dybt, saa blodigt? Saa følte
hun en heftig Vrede mod Bennett. Det var dog altfor
uforskammet af ham at tro, at hun i den Grad kunde for-
glemme sig. Hun bed Tænderne sammen i afmægtig Vrede
og rejste sig op med knyttede Hænder, medens Taarerne
fyldte hendes Øjne.
Den største Del af Eftermiddagen tilbragte hun paa sit
Værelse med at gaa op og ned ad Gulvet og forsøge paa
at tænke klart, at tage en Beslutning som kunde bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
