Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
slutninger kom til et vist Punkt, — et Punkt, som han let
naaede og overskred — blev de til em Slags Besættelse.
Den vældige Kraft, som udløstes i ham, rev ham selv med
sig og fejede alt tilside. Det var ikke længer Forstanden,
som ledte hans Handlinger. Han saa kun det ene — sit Maal
for sig; han var døv for enhver Stemme, som kunde holde
ham tilbage, blind for enhver Betænkning, som kunde faa
ham til at bøje af, ligegyldig for alt det, han trampede un-
der Fødder, han holdt fast ved sit Maal, til Maalet var
naaet. Naar Isen havde truet med at knuse ham i sit
Favntag, saa havde han kastet sig imod alle Hindringer
med en Energi og Styrke, som næsten var Vildskab. Saa-
dan var det ogsaa nu.
Da Lloyd skiltes fra Campbells foran sit Hus, gik hun
lige derfra til Toget og var snart paa Vej til Medford.
Naar hun skulde pleje et interessant Tilfælde, kom det
altid efterhaanden til at fylde hele hendes Sind, saa alt
andet blev udelukket. Campbells og Bennetts Tro paa den
Løgn, der var saa ydmygende for hende, forsvandt ud af
hendes Tanker, medens Toget kørte hende bort fra Byens
Støv og Hede til Landets Friskhed. Hun anede ikke, hvad
Behandling den Syge havde undergaaet. Hun vidste kun,
at Sygdommen var ualmindelig ondartet og stærkt frem-
skreden. Den havde allerede dræbt én Sygeplejerske og
sat en andens Liv i stor Fare, men Lloyd var saa langt fra
at tænke paa den Risiko, hun selv løb, at hun tværtimod
følte sig oplivet ved Tanken om, at det ventedes af hende,
at hun skulde gennemføre, hvad andre havde maattet op-
give. Hun skulde atter til at kæmpe med Fjenden, den
Fjende, som engang maa sejre, selv om den overvindes i
hundrede Slag. Atter var Fjenden standset paa sin Vej og
havde grebet et Menneske med sine kolde Hænder. Atter
var der en Tvekamp mellem Liv og Død, og Døden var
stærk, og et Skrig havde lydt — et Skrig om Hjælp — til
hende. Hun følte Kampens Glæde vokse i sit Hjærte. Hun
var utaalmodig efter at være der — dér hvor hun skulde
møde Fjenden Ansigt til Ansigt tværs over Sygesengen, hvor
hun saa ofte før havde udkæmpet en Strid, dér hvor hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
