Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Og hendes Patient — Ferriss, den Mand, som elskede
hende, som havde gennemgaaet saa meget, havde lidt saa
meget, som troede paa hende, og som det var hendes Pligt
at vaage over, saa han kunde vende tilbage til Livet — hvis
han nu døde, fordi hun forlod ham, hvor vilde det være
en forfærdelig Sorg, en uendelig Anger og et forgæves
Samvittighedsnag. Det sortnede for hendes Øjne, hun havde
mistet Fodfæstet. Hun var fortabt — hun tumledes om
som et Skib paa Bølgerne — alle Fyr var slukkede, Land
var ikke til at øjne. Stormen førte hende med sig ind i
VRE ind i Tomheden, ind i Fortvivlelsens uhjælpelige
je.
»Skynd Dem, aa skynd Dem dog.”
Nu var det for sent. Hun havde svigtet, hun havde gjort
Uret, det kunde ikke gøres om. Denne vilde, umenneske-
lige, jærnhaarde Halsstarrighed havde taget Magten fra
hende og havde naaet sit Maal. Liv og Kærlighed havde den
trampet under Fødder uden Betænkning, uden Barmhjær-
tighed. Det forfærdelige Øjeblik var forbi, de lange for-
færdelige Aar skulde nu begynde.
Lloyd sank ned paa Stolen ved Siden af Bordet, og
hendes Hoved, som hun altid havde baaret saa højt, laa
sunket ned paa hendes Arme. Hendes voldsomme Sorg
gennemrystede hende fra Hoved til Fod som Feber. Hun
syntes, hendes Hjærte bogstavelig talt var ved at briste.
Hun maatte bide Tænderne sammen, saa haardt hun kun-
de, for ikke at stønne højt, skrige højt i sin vilde Sorg, sin
afmægtige Skam og Fortvivlelse.
Der lød atter et Raab om Hjælp. Saa blev alting stille.
Der gik nogle Minutter. Men Lloyd hørte intet i sin stiv-
nede Sorg. Bennett stod og lænede sig tungt mod Døren,
sammensunken, askegraa i Ansigtet med stirrende Øjne.
Han talte ikke til Lloyd. Han kunde ikke trøste hende —
det vilde have været at gøre Nar af hende. Han havde ført
sin Krig igennem, som han vidste, han skulde, vidste, han
maatte, naar han engang havde taget sin Beslutning. De
Kræfter, som naar de først var sluppet løs, ikke længer
kunde tøjles, havde sejret. Han havde sat sin Vilje igen-
nem, men det var paa Bekostning af meget. Men den Tid,
den Sorg! Bekostningen? Havde han ikke hele Livet for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
